Aftale om konsulentassistance
Konsulentassistance ydes på timebasis. Vederlaget er enten aftalt som et fast vederlag eller som et vederlag, der fastsættes på baggrund af den til ydelsens udarbejdelse medgåede tid.
Betaling
ADDvision fremsender ved udgangen af hver måned opgørelse over sit vederlag og sine udlæg for den foregående periode. ADDvision fakturerer særskilt kunden udlæg, der afholdes i forbindelse med ydelsen, herunder udlæg til rejse, fortæring, ophold, transport, sekretærhjælp, materialer og lignende.
Ejendomsret
Skriftligt materiale som systembeskrivelser eller dokumentation samt programmer og systemer, udarbejdet af ADDvision for kundens regning tilhører kunden. Ophavsretten og andre rettigheder til det leverede tilhører ADDvision.
Hemmeligholdelse
ADDvision og kunden er forpligtede til at hemmeligholde de oplysninger, de hver især modtager eller erfarer vedrørende den anden parts virksomhed eller vedrørende den anden parts klienters/kunders virksomhed.