ADDvision Barcode på hovedlageret - en sikker scoring
ADDvision Barcode lagerstyring på hovedlageret i Glostrup samt effektiv rådgivning, har resulteret i en løsning, der efter kort tid har mødt SELECT Sports krav om effektive arbejdsgange, øget leveringssikkerhed og bedre overblik.
SELECT Sport A/S
SELECT Sport producerer håndsyede bolde til holdsport og er i idrætsklubber og blandt mange tophold kendt som branchens førende kvalitetsmærke. SELECT Sport sælger mere end 1,5 millioner bolde om året foruden et stort udvalg af andre sportsartikler – i 60 lande. Fra SELECT Sports hovedlager i Glostrup leveres til stort set hele verden. Med mange leverancer hver dag er det meget vigtigt for SELECT Sport, at levere de rigtige varer til tiden.
Fordele for SELECT Sport
• Fuldt overblik over flydende varer
• Øget kundetilfredshed gennem hurtig leverance og sikkerhed i forsendelser
• De fleste manuelle processer er blevet fjernet
• Intuitivt systemet, hvor nye lagermedarbejdere hurtigt kommer i gang
• Et system, der understøtter planlægning
• Online lagerstatus, hvorved mindre lukketid på lageret opnås
Løsningen
De fleste varer, som SELECT Sport sælger, bliver produceret i østen og sendes efterfølgende til Glostrup med skib. ADDvision Barcode understøtter SELECT Sports behov for styring af "floating stock"-varer på vej hjem, som ejes af SELECT Sport. Indkøbsafdelingen danner en varemodtagelse i ADDvision Barcode ved at sammenlægge de indkøb, der er på vej hjem og give dem et ny referencenr., bekræfte dato og antal kolli. På den måde giver ADDvision Barcode et klart billede af, hvilke varer der er på vej hjem og hvornår de lander hos SELECT Sport. Udover dette giver ADDvision Barcode SELECT Sport mulighed for at udskrive varemodtagelsesoversigter, så lagerafdelingen kan planlægge bemanding, lagerkapacitet mv.
Når der ankommer en container hos SELECT Sport, kan varemodtagelsen via ADDvision Barcode udskrive et "container" papir som er en samlet oversigt over hvad der er i den pågældende container. På denne oversigt er der også stregkoder for de enkelte varer, så man altid har mulighed for, at scanne en stregkode for at finde varen. Alle varer der modtages, registreres og bogføres online via ADDvision Barcode og efterfølgende flyttes de på lagerpladser.

Lagerstatus gøres løbende via ADDvision Barcode, således at man ikke behøves at lukke lageret for lagerstatus.
Alle ordre der skal leveres til Danmark, Sverige, Norge og Finland bliver plukket, faktureret og sendt fra Glostrup via ADDvision Barcode. Der er fuld integration til WinEDI, som udskriver alle fragtpapirer. Der er en plukrute defineret i ADDvision Barcode for optimal lagerplukning.
ADDvision Barcode understøtter SELECT Sports behov for at sælge hele sæt. Medarbejderen plukker de enkelte komponenter i styklisten og ADDvision Barcode færdigmelder automatisk styklisten når den er plukket.
SELECT Sport ønsker at systemet skal understøtte deres planlægning. ADDvision Barcode giver SELECT Sport oplysninger om, hvor meget der er plukket pr. dag, pr. medarbejder mv., således at de løbende kan planlægge bemandingen og se, hvor meget den enkelte medarbejder leverer mv.
Tekniske specifikationer
• ADDvision Barcode til Microsoft Dynamics C5 version 4.0
• 22 stk. Intermec 730 online terminaler
• Zebra 2844 stregkodeprintere
• 15 Access points