På denne side kan du danne dig et overblik over de seneste frigivelser af Service Packs og hotfixes (vigtige rettelser) til Microsoft Dynamics C5.
Bemærk, at det kun er hvis du har et aktivt opdateringsabonnement til din C5 - også kaldet "Business Ready Enhancement Plan" - at du har adgang til Service Packs og hotfixes.
| Vi anbefaler, at du kontakter ADDvision, før du installerer service packs eller hotfixes. Det er nemlig vigtigt at kontrollere, at dit C5-miljø er kompatibelt med de service packs, hotfixes eller overførsler, der installeres. En service pack, hotfix eller overførsel kan give problemer for C5’s operabilitet i forbindelse med tilpasninger og produkter fra tredjepart, som bruges sammen med din Microsoft Dynamics-løsning. |
Hvis du har spørgsmål til de enkelte HotFixes & Service Packs eller til, hvordan du får dem installeret, så kontakt ADDvision på tlf.: 44 53 03 33.
Juli 2010
Service Pack 1 til Microsoft Dynamics C5 2010 er frigivet
Microsoft har med frigivelsen af C5 2010 Service Pack 1 introduceret flere nye features for forbedringer. De forskellige nyheder og forbedringer er beskrevet i Nyhedsbrev, fix-liste og factsheet-dokumenterne fra Microsoft, som du har mulighed for at hente herunder.
Specielt vil vi dog fremhæve:
- OIOUBL – indlæsning og afsendelse af indkøbsrekvisition til ordre, ordrebekræftelse og ordrefaktura
- OIOUBL – Mulighed for brug af moms-nummer i stedet for EAN-nr.
- OIOXML – Mulighed for brug af moms-nummer i stedet for EAN-nr.
- Option box, der viser printdialog er genindført og gør det muligt at opsætte printervalg i aktionslister
OIOUBL-filformatet gør det f.eks. muligt, at sende en ordrebekræftelse som en XML (OIOUBL) fil direkte fra C5 til kunden, som så kan indlæse denne som en ny indkøbsordre igennem XML-indbakken. Ligeledes kan man som indkøber oprette en indkøbsordre, som man så kan sende som en (OIOUBL) XML-fil fra C5 til sin leverandør. Leverandøren kan så indlæse denne og få oprettet en ny ordre via XML-indbakken.
For yderligere information om de supporterede platforme refererer vi venligst til Microsoft’s: "Statement of database compatibility for Microsoft Dynamics C5".
Februar 2010
Værktøj til korrektion af momsposter i C5 2008 og C5 2010
I forbindelse med bogføring af momspligtige afgiftsposteringer blev der i Microsoft Dynamics C5 2008 og 2010 rettet en fejl. Microsoft har nu lavet et værktøj, som kan anvendes til at nulstille fejlagtige momsposter på momskonto, således at historiske data rettes.
Bemærk: Denne rettelse er kun relevant for C5-løsninger, der anvender afgifter.
Januar 2010
HotFix 5 til C5 version 2008
Ændringerne i regler omkring indberetning til Listesystemet er blevet implementeret i Microsoft’s hotfix 5 til Microsoft Dynamics C5 2008.
HotFix 2 til C5 version 2010
Microsoft har frigivet hotfix 2 til Microsoft Dynamics C5 2010. Som følge af de lovpligtige ændringer af EU-momsreglerne pr. 1. januar 2010, er der foretaget en opdatering af moms-rapporteringen og EU-salgslisten. Endvidere er der foretaget et par rettelser i applikationen og kernen.
Læs mere om ændringerne på fixlisten herunder:
December 2009
Gældende EU-momsregler pr. 1. januar 2010
Som bekendt har EU vedtaget en ændring af moms samt listesystemrapporteringen for virksomheder, der handler ydelser med EU og 3. lande. Danske virksomheder som kun køber og sælger varer, bliver altså ikke umiddelbart berørt af den nye momspakke, og skal rapportere og afregne moms som hidtil.
Momsændringerne er gældende fra d. 1. januar 2010.
Dokumentet "Whitepaper_Momsloven2010.pdf" beskriver kort ændringerne og kravene til momsrapporteringen efter 31. december 2009. Desuden beskrives forslag til ændringer i opsætningen i Microsoft Dynamics C5, for at muliggøre et korrekt datagrundlag til fremtidige momsrapporteringer.
Microsoft Dynamics C5 løn - DA, FA og DST informerer
DA, FA og Danmarks Statistik oplyser, at der ikke vil være nye indholdstyper i indberetningerne til Løn- og fraværsstatistikkerne for 2010, bortset fra DISCO-08 koden. Der gøres opmærksom på, at fra 2010 skal multimedieskatten indgå i lønindberetningerne, da den behandles som A-skattepligtig indkomst. Det betyder, at indholdstype IL0015 Personalegoder, også indeholder multimediebeskatning, således at fri bil, kost og logi og multimedieskat indgår i IL0015. Multimedieskatten skal ligeledes indgå i IL0010B AM- og A-skattepligtig indkomst og IL0013B Ferieberettigende løn. Dette er implementeret i Microsoft Dynamics C5 løn.
Nye EU-momsregler - endnu ingen endelige regler
Microsoft har modtaget et stigende antal henvendelser vedrørende de nye EU-momsregler i relation til Microsoft Dynamics C5. Da Folketinget imidlertid ikke endeligt har godkendt/vedtaget de nye regler endnu, er der ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet hverken rettelser eller anvisninger. Så snart reglerne er vedtaget, vil Microsoft i samarbejde med SKAT, lave de nødvendige rettelser og anvisninger til, hvordan det skal sættes op i Microsoft Dynamics C5 m.v.
November 2009
Årlig lønopdatering til Microsoft Dynamics C5 version 4.0, 2008 og 2010
Folketinget har afsluttet forhandlingerne om ændring af kildeskatteloven og de årlige opdateringer i forbindelse med Microsoft Dynamics C5 løn frigives hermed til version 4.0 SP1, 2008 SP1 og 2010.
Årsafslutningen indeholder i år:
- Multimediebeskatning
- Værdi af anden personalegoder
- Opdatering af DISCO koder
- Ekstra koder til felt 68
- Max alder på ATP er fjernet
- Medarbejderen kommer ikke med i eIndkomstfilen, hvis der kun er en record 6000
Husk også at der er ændringer til firmabil!
Der indføres fra 2010 et miljøtillæg, der tillægges den skattepligtige værdi af fri bil til rådighed. Miljøtillægget udgør den årlige ejerafgift for bilen. Hvis bilen ikke er omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift for bilen.
April 2009
Hotfix 3 for Microsoft Dynamics C5 2008 Service Pack 1 inkl. feriepatch til lønmodul
Syp filen til Hotfix 3 er akkumuleret med hotfix 1 + 2 til Micosoft Dynamics C5 2008 Service Pack 1. Hotfix 3 indeholder også feriepatch 2009 til lønmodulet.
Herunder kan du se, hvad Hotfix 3 for Microsoft Dynamics C5 2008 SP1 korrigerer:
- Wrong Inventory Value after upgrade from C5 4.0 to C5 2008
- Wrong value on the report Inven.status after a upgrade from C5 4.0 Sp1 to C5 2008
- Transactions disappear when renaming an account to an account with space in the account number
- Changes on tables not saved when looking up another number right after the change has been made
- Project Lines are locked by the user who has created the project
- Improved version number and update management
- Vendor - Table - Settlement: The field Mark is not visible at the form
Korrigeringer i lønmodulet (kun dansk funktionalitet):
- eIndkomst - kode til S74 - er der noget i S74 værdier, ser det ud som om næste felt overspringes
- Fejl: eIndkomst posteringer opdateres i Specifikationskartoteket før lønberegningen er opdateret
- Forkert udlæsning af sygedagpenge til eIndkomst - der skal fratrækkes ATP af beløbet, der udlæses
- eIndkomst - felt 67 yderligere oplysninger skal nu indberettes som type 0068 til felt 68
- Disp. dato- Opg. dato ønskes også at kunne benyttes til forudlønnede
- Indlæsning af slutdato på satskode 3005 ved indlæsning af eSkattekort
- Funktionen PayEmplTable::PersRegNo2Sex er PersRegNo2Gender inde på selve funktionen
Se yderligere korrigeringer på fixlisten herunder:
Januar 2009
Microsoft SQL Reporting Services til Microsoft Dynamics C5 2008
Microsoft har opdateret en lang række rapporter, som er udviklet i Microsoft SQL Reporting Services 2008. De nye rapporter understøtter Microsoft Dynamics C5 2008 – og er til rådighed for Microsoft Dynamics C5 kunder med et aktivt opdateringsabonnement (BR-EH).
Det er følgende 20 rapporter, som er frigivet:
- 01 - Alle Kunder – Salg
- 02 - Alle Kunder - Varesalg for land by og kunde
- 03 - Alle Kunder - Varesalg via Land Debitorgruppe Varegruppe
- 04 - Alle Kunder - Land Varegruppe Debitorgruppe
- 05 - Alle Kunder - Top 10 – DB
- 06 - Alle Kunder - Top 10 – Salg
- 07 - Alle kunder - Top 10 saldi
- 08 - Finans - Realiseret - forrige periode – budget
- 09 - Finans - Finansposteringer pr afdeling
- 10- Realiseret vs enkeltbudget med Afdelinger
- 11- Realiseret vs enkeltbudget
- 12 - Varesalg for Varegrupper
- 13 - Døde varer grupperet pr varegruppe
- 14 - Varegruppe Salg over tid
- 15 - Debitorgruppe Salg over tid
- 16 – Enkeltkunde
- 17 - Enkeltkunde - andel af samlet varesalg
- 18 - Enkeltvare – stamdata
- 19 - Enkeltvare – Kundestatistik
- 20 - Alle kreditorer - Top 10 saldi
Hotfix 2 for Microsoft Dynamics C5 2008 Service Pack 1
Hotfix 2 til C5 2008 SP1 er frigivet. Her kan du se hvad der er korrigeret:
General Application:
- Inventory compliance check is only performed for Project lines
- Translation kit inserts an extra space when translating elements specified for FORMREF on DBDs
- Parameter ’Compress G/L entries’ may in some special cases result in omitting ledger transactions by the posting scripts.
- Incorrect lookup for project parameters when posting cost price adjustments
Payroll
- Fejl i fil til Danica Pension - filen skal starte med DAN
- eIndkomst - markering af "E" i fil for E101 attest dannes ikke selvom der er kryds i feltet Arbejdsudl
- Indberetning af fritvalgskonto til Pensionservice - fritvalgskonto indberettes med bidragskode "EPI"
- PaySlipCopy, forkert sidenr ved udskivning af flere medarbejdere
- Det er et krav at landekoden skal udfyldes på firmakartoteket - dette er ikke ændret, men der gøres opmærksom på at landekoden skal være udfyldt i firmakartoteket.
Lønopdatering Ultimo 2008 for Microsoft Dynamics C5 2008 SP1 & C5 4.0 SP1
Opdateringen skyldes, at der er lavet en rettelse til tælleværk 3011, A-Skattepligtig indkomst ogg 9111 , Beløb efter A-Skat. Disse to tælleværker havde desværre en forkert beregnings linje, idet der i vejledningen og i de komplette kommafiler stod, at tælleværk 2008 skulle tilføjes. Der skulle have stået tælleværk 2005, som er et nyt tælleværk. Har man kørt løn med tælleværk 2008 stående på de to tælleværker og man har udbetalt sygedagpenge, vil ATP af sygedagpenge ikke være trukket i A-skattepligtig indkomst og beløb efter A-skat. NB: Vær også opmærksom på HotFix1 til Microsoft Dynamics C5 2008 SP1 frigivet 19. december 2008/Opdateret 11. januar 2009.
Hotfix 1 for Microsoft Dynamics C5 2008 Service Pack 1
Filen "Lønopdatering" er opdateret. Dokumentet "Facthsheet yearend 2008" er nu i version 1.2. Dokumentet "Rettelse vedr ATP.pdf" er tilføjet. Der er konstateret en fejl i Årsafslutnings Fachtsheet og i filen "Lønopdatering" (lonopd.zip).
November 2008
Service Pack 1 til Microsoft C5 2008 inkl. lønårsafslutning 2008 er frigivet
Ny funktionalitet og forbedringer til C5 2008 er nu frigivet i service pack 1 (SP1). Bemærk, at også opdatering til løn-årsafslutningen er inkluderet heri.
De forskellige nyheder og ændringer er beskrevet i et fix-listerne og factsheet-dokumentet, som du har mulighed for at hente herunder:
BEMÆRK at kontokoden til DA Uddannelsesfond ikke er inkluderet da formatet i skrivende stund ikke er klar fra PBS og DA.
Efter færdiggørelse af denne frigivelse er befordringssatser for 2009 blevet offentliggjort:
- Lønart 4111 skal have satsen 3,56 pr. 1/1 2009
- Lønart 4112 skal være sats 1,90 pr 1/1 2009
Lønopdatering Ultimo 2008 for Microsoft C5 4.0 SP1
Der er udarbejdet en række nyheder og ændringer til applikationen samt til opsætningen. Læs alt om de forskellige nyheder og ændringer i factsheet-dokumentet herunder, som også kan downloades.
Også for C5 4.0 SP1 gælder, at kontokoden til DA Uddannelsesfond ikke er inkluderet da formatet i skrivende stund ikke er klar fra PBS og DA. Ligeledes er befordringssatser for 2009 blevet offentliggjort sidenhen - se dem venligst i afsnittet ovenover om C5 2008 SP1.
Juni 2008
Hotfix 7 til Microsoft C5 2008 - SKAT’s ændrer i eIndkomst
Microsoft har frigivet Hotfix 7 til C5 version 2008 som er et kumulativt hotfix, der indeholder hotfix 1-7. Eneste ændring fra Hotfix 6 til 7 er ændringer til eIndkomst, som SKAT foretager den 16. juni. Såfremt man ikke anvender lønmodulet, er det derfor ikke nødvendigt at anvende Hotfix 7.
Årsagen til udgivelse af hotfix 7 er alene på baggrund af at SKAT den 16. juni 2008 foretager ændringer til det program, som modtager eIndkomst-filer. Denne ændring bevirker, at eIndkomst-filer, der indsendes efter denne dato, som ikke tager højde for dette, vil blive afvist. Begrundelsen for ændringen er, at SKAT har konstateret performanceproblemer, når der forekommer mere end 10 record 2001 af samme type eller mere end 10 record 5000 af samme type. SKAT har derfor valgt at indføre en ændring således at, hvis der forekommer mere end 10 record af en af de to ovennævnte records, vil eIndkomst-filen blive afvist. Hotfix 7 indeholder således en ændring til dannelse af eIndkomst filer.
Ændringer til eIndkomst til Microsoft Dynamics C5 version 4.0 SP1
Microsoft har foretaget et release til lønmodulet grundet ændringer til eIndkomst. Releasen er kumulativ og indeholder således tidligere frigivne ændringer.
Maj 2008
Hotfix 6 til C5 2008 - inkl. NY Feriepatch 2008 er klar
Til C5 2008 er feriepatchen inkluderet i et akkumuleret hotfix, nemlig hotfix 6.
Udover rettelserne til løn, er følgende rettet:
- Kostbeløb på projekt transaktioner med varetype=ydelse angives forkert.
- Postering fra projekt kladde for nye varetyper=ydelse melder Disponibel beholdning bliver negativ.
- Anvendes beholdningsmetoden "Reserveret" eller "Træk vare" samt afmærkning meldes Disponibel beholdning bliver negativ.
- Afmærkning opdaterer ikke feltet Åben for afmærkede Ordre, Indkøb og Projekt liner, hvis den kaldes fra Lager transaktions formen
Til C5 version 4.0 SP 1 er der naturligvis også udgivet en NY Feriepatch 2008.
Rettelser til Feriepatch 2008
Når der laves en gennemgribende rettelse, sker det at der opstår nogle andre uhensigtsmæssigheder. Der er konstateret to fejl i den første udgave af Feriepatch 2008 udløst af, at der er rettet en hel del i indberetningen til eIndkomst og derudover er et par indrapporterede bugs er kommet med i rettelsen. Se her, hvad der er med i rettelsen:
- CVR nummer forskellig i record 1000 og 2001, hvis man er et lønservicebureau
- Hjælpeteksten til knappen for dan eIndkomst fil ved annullering af en lønberegning
- Der er rettet i eIndkomstfilen så nyansatte, der har en ansættelsesdato, der ligger efter startdato for lønberegningsdato kommer med i samme fil
- Samt en rettelse til eIndkomstfilen så der ikke kommer linjer med record 5000 på medarbejdere, der ikke skal have løn i den indberettede periode
- Lønart 1802, Barns første sygedag og 1804, Barsel, timeløn skal ikke have felt 68-koder på, da de ikke er AM-bidragsfri lønarter
Se Hotfix 6 - herover - hvori den rettede Feriepatch 2008 er inkluderet.
C5 2008: Tool til regulering af kostpris på historiske poster
Microsoft har desværre konstateret en fejl, hvor alle projekt- og lagerposter - som stammer fra indkøb af ydelser til projekt, og som er oprettet siden opgradering til Microsoft Dynamics C5 2008 - får en fordoblet kostpris!
Heldigvis har Microsoft udviklet et tool, der gør det muligt, at få reguleret kostprisen til den korrekte værdi. Kontakt derfor ADDvision, hvis du ønsker assistance hertil.
April 2008
HotFix 5 samt Feriepatch til Microsoft Dynamics C5 2008 er frigivet
Hotfix 5 er et akkumuleret hotfix, som udover fejlrettelser fra hotfix 1-4 ligeledes indeholder fejlrettelser, som fremgår af fixlisten herunder. HotFix 5 indeholder endvidere Feriepatch 2008 for lønmodulet.
For Feriepatch 2008 er der foretaget opdatering af lønopsætningen
Ændringerne til lønopsætningen er baseret på indrapporterede sager omkring lønopsætningen, samt ønsker i forbindelse med eIndkomst. Opdateringen har fået navnet: "Ferie 2008". For løn forudsættes at ændringerne fra diverse patches, f.eks. "Ferie 2007", diverse årsafslutninger og eIndkomst er implementeret.
Feriepatch til Microsoft Dynamics C5 v. 4.0 SP1
Ændringer og nyheder er udarbejdet til Microsoft Dynamics C5 version 4.0 SP1. Vi forudsætter endvidere, at ændringerne fra diverse patches, f.eks. Ferie 2007, diverse årsafslutninger og eIndkomst er implementeret.
Februar 2008
HotFix 4 - Microsoft Dynamics C5 2008 er frigivet
Hotfix 4 er et akkumuleret hotfix, som indeholder rettelser fra hotfix 001, 002 og 003. Derudover vil du i fixlisten herunder kunne se, hvad der yderligere er inkluderet i hotfix 4.
HotFix 3 - Microsoft Dynamics C5 2008
Efter de seneste ændringer fra SKAT har der igen været behov for en opdatering af eIndkomst til afhjælpning af evt. indberetningsfejl. Får man fejl ved indlæsning til eIndkomst kan dette skyldes, at der er en medarbejder, der både har fået AM-bidragspligtig løn og AM-bidragsfri løn i samme lønkørsel. Derfor har SKAT bestemt, at der gerne må indberettes under et, med beskæftigelseskode 00.
Disse ændringer er frigivet til Microsoft Dynamics C5 version 2008, 3.0 SP3 og 4.0 SP1.
December 2007
HotFix 2 til Microsoft Dynamics C5 2008.
Applikationsopgradering fra Microsoft C5 4.0 SP1 til Microsoft Dynamics C5 2008 ( 4.2).
Microsoft har observeret en fejl i oversættelseskittet, som gør sig gældende ved oversættelse af kartoteker. Har man således allerede anvendt det oversættelseskit som blev frigivet sammen med Microsoft Dynamics C5 2008, skal der foretages en ny oversættelse med det rettede oversættelseskit, som frigives med dette HotFix.
Endvidere har Microsoft valgt, at frigive rettelser til yderligere uhensigtsmæssigheder, der er konstateret efter frigivelsen af Microsoft Dynamics C5 2008.