Hvad betyder det, at Microsoft har sendt XAL på pension?

Microsoft stoppede supporten - og dermed også videreudviklingen – af Microsoft XAL den 31. januar 2009.

ADDvision vil her give dig en række informationer om, hvad dette reelt betyder for dig som XAL-kunde. Vi vil samtidig også understrege, at din Microsoft XAL-løsning stadig vil kunne fungere, efter at supporten fra Microsoft er ophørt. Men der er nogle konkrete problemstillinger, du bør have med i overvejelserne om, hvornår I vil sende jeres XAL-løsning på pension.

Et par vigtige skæringsdatoer
Nedenfor har vi fremhævet et par vigtige skæringsdatoer, som har betydning for din videre brug af XAL som økonomisystem:

  • 31. januar 2009:
    Frem til denne dato vedligeholdt Microsoft XAL-løsningen.


  • 31. januar 2011 - for XAL-licenser UDEN opdateringsabonnement:
    "Tilkøb" – dvs. køb af moduler, yderligere database, ekstra brugere og alt andet til en eksisterende XAL-licens, vil være muligt frem til slutningen af januar 2011.

  • 31. december 2011 - for XAL-licenser MED opdateringsabonnement:
    "Tilkøb" – dvs. køb af moduler, yderligere database, ekstra brugere og alt andet til en eksisterende XAL-licens, vil være muligt frem til slutningen af december 2011.

Hvad med supporten på din XAL-løsning efter 31. januar 2009?
Nu hvor supporten fra Microsoft er ophørt, kan ADDvision selvfølgelig også fremover supportere din XAL-løsning. Vi har fortsat mange kunder, der benytter løsningen – og for os vil Microsoft XAL også de kommende år være et vigtigt forretningsområde.

ADDvision vil altså som vanligt kunne servicere din XAL-løsning i hverdagen, foretage almindelige tilretninger og videreudvikle den efter dine behov. Det nye er, at hvis du har behov for f.eks. løntilpasninger eller andre nye lovmæssige krav til dit system, skal du kontakte ADDvision for konsulentbistand, da Microsoft ikke længere udsender opdateringer hertil.

Du skal også vide, at du ikke kan regne med, at XAL er supporteret på nye styresystemer eller databaseversioner, der er frigivet efter 31. januar 2009. Så hvis du har planer om at skifte til nyt styresystem eller ny databaseversion, bør du kontakte os inden for at høre om mulighederne.

Med opdateringsabonnement kan din XAL-licensværdi bruges til køb af ny Microsoft Dynamics løsning
For kunder med opdateringsabonnement (også kaldet "Business Ready Enhancement Plan") på Microsoft XAL, tilbyder Microsoft tilbagekøb af din XAL-licens, hvis du vælger, at skifte til Microsoft Dynamics C5, Dynamics AX eller Dynamics NAV.

Det vil sige: Får du og din virksomhed behov for at udskifte XAL-løsningen til et andet økonomi- og virksomhedssystem, kan du få glæde af den licensværdi, som du har opsparet i årenes løb – også kaldet "Microsoft tilbagekøbsgaranti":

  • For XAL-kunder MED opdateringsabonnement tilbydes 100% tilbagekøb af licensværdien lige så længe som det ønskes, også efter 31. januar 2011. Indtil tilbagekøbsgarantien benyttes, betales opdateringsabonnement som hidtil (10 - 12%).

Bemærk endvidere, at:

  • licensen tilbagekøbes med ovennævnte procentdel af licensens værdi, dog maksimalt et beløb svarende til værdien af den nye licens.
  • tilbagekøbet kun kan benyttes til samtidigt licenskøb
  • der ikke gives tilbagekøb ved køb af Microsoft Dynamics C5 Light

Læg en IT-strategi
Som XAL-kunde skal du vælge, om du vil opgradere til et andet system – eller fortsætte med at bruge Microsoft XAL. Hvad end du vælger, kan ADDvision hjælpe dig med at få det optimale ud af dit system. Og har du tilmed opdateringsabonnement, så sikrer Microsofts tilbagekøbsgaranti din investering og giver dig god tid til at overveje, hvilken fremtidig økonomi- og virksomhedsløsning du vil konvertere til.

Har du brug for sparring til at lægge en IT-strategi – og til at vælge det bedste tidspunkt for udskiftning af din Microsoft XAL, er du meget velkommen til at kontakte os.

ADDvision vil også løbende holde dig opdateret med muligheder for tillægsløsninger til din eksisterende Microsoft XAL og orientere dig om alternative systemer, såsom Microsoft Dynamics C5 og Dynamics NAV.

Ændring af databasetype - højere performance
Flere af ADDvisions XAL-kunder - bl.a. Skaarup Imcase - har i de seneste år valgt, at ændre deres database fra Native til Microsoft SQL, hvilket har givet disse kunder store performancemæssige fordele, samt langt bedre mulighed for brug af eksterne værktøjer op imod SQL-databasen. Vælger man sidenhen, at skifte til et andet Microsoft Dynamics økonomi- og virksomhedssystem, kan Microsoft SQL-databasen også benyttes til dette.

I den forbindelse vil vi gøre dig opmærksom på, at Microsoft har udarbejdet en guideline for ændring af databasetype fra Native til f.eks. Microsoft SQL. Det betyder, at selv kunder UDEN Microsoft opdateringsabonnement, i langt de fleste tilfælde, har mulighed for at konvertere deres licens og skifte databasetype til SQL eller Oracle. Det afgørende er, hvilken version din XAL-licens er:

  • Microsoft SQL blev supporteret fra XAL version 2.6, mens Oracle blev det fra XAL version 2.0. Microsoft konverterer enhver XAL-licens på disse eller nyere versioner med eller uden opdateringsabonnement.

  • For ældre XAL-versioner end dette bliver man nødt til at gentegne opdateringsabonnement, da det er nødvendigt, at opgradere XAL-licensen til en version som supporterer SQL/Oracle.

Bemærk, at UDEN opdateringsabonnement, vil du kun kunne køre op imod den databaseversion som din eksisterende kerneversion (i SQL/Oracle udgaven) understøtter.

Databasekompatibilitetsmatrix fra Microsoft samt reference på databaseændring, kan fås ved henvendelse til ADDvision.

Dansk English Send en email