ADDvision C5 Time/Sag er et komplet tillægsmodul til Microsoft Dynamics C5. Et C5-modul der er skabt til konsulenter, håndværkere, revisorer, advokater, arkitekter, ingeniører m.fl., som har sager og opgaver, der skal afregnes over for kunderne ud fra et antal registrerede timer eller som fastpris-opgaver.
ADDvision C5 Time/Sag er lavet ud fra den filosofi, at det skal være enkelt at tidsregistrere og følge op på de enkelte opgaver!
ADDvision C5 Time/Sag er det oplagte valg, hvis du har brug for en effektiv time/sags-løsning til Microsoft Dynamics C5, som er meget brugervenlig, nem at installere og har massere af funktionalitet, uden at skulle tilrette standarden i Microsoft Dynamics C5.
Med ADDvision C5 Time/Sag får du blandt andet:
- Et tillægsmodul som er 100% integreret i C5
- Nem installation og setup
- Faktureringen sker automatisk via C5’s projektmodul
- Håndtering af alle former for afregninger (løbende timer, fastpris, klippekort m.m.)
- Mulighed for at sende ordrebekræftelse via e-mail pr. aktivitet.
- Alle oplysninger foruddefineres, således at tidsregistreringen nemt og effektivt foretages via et ugeskema
- Mulighed for integration til mobil/internet-registrering
Sagskartotek
Sagskartoteket indeholder alle relevante oplysninger pr. sag som f.eks. status, kundeinformationer, prisaftaler, aktiviteter, budget, færdiggørelsesgrad, sagstotaler, faktureringsprincip, projektnummer m.v.
De enkelte sager kan opdeles i flere niveauer og stadig faktureres igennem ét projekt.
Der er mulighed for at sammenholde budget med realiserede timer, kilometer og udlæg. Diverse forespørgsler og statistikfunktioner giver et hurtigt overblik over sagen under hele projektforløbet.
Aktiviteter
På den enkelte sag kan der oprettes aktiviteter med aktivitetsstatus, aktivitetstype, medarbejder/eller en gruppe af medarbejdere - der skal udføre aktiviteten, budget i kr. og timer for aktiviteten samt færdiggørelsesgrad.
Aktiviteter kan opdeles i aktivitetstyper og med angivelse af f.eks. projektart eller varenummer-reference.
De enkelte aktiviteter kan sættes op til automatisk at gentages som f.eks. pr. dag, uge, pr. 14. dag, måned o.s.v.
Medarbejdere
Medarbejdere oprettes med timesatser på de forskellige aktivitetstyper, normtid pr. uge, kilometerafstand fra/til arbejde. Der kan udskrives en rapport pr. medarbejder for afregning af udlæg og skattefrie kilometer for en valgfri periode.
Tidsregistrering
Medarbejdere foretager alle tidsregistreringer i et ugeskema pr. sag, dato og aktivitet. Der er mulighed for at angive udlæg og kilometerkørsel direkte i kladden i forbindelse med timeregisteringen. Den enkelte medarbejder kan på de enkelte aktiviteter se det realiserede timetal i forhold til budgettet. Timekladder godkendes og bogføres på projekter via en oversigtsfunktion.
Rapporter
Der kan udskrives forskellige rapporter som opfølgning på den enkelte sag eller medarbejder. På baggrund af timeregistreringerne kan der udskrives kørsels- og udlægsregnskab pr. medarbejder for en periode.