Lagerstyring best practices fra udenlandske virksomheder

Lagerstyring best practices fra udenlandske virksomheder

– Sådan kan du bruge dem i din danske virksomhed.

Af Per Steen Jensen, CEO, ADDvision a/s

I en rapport fra august 2014 – udgivet af Aberdeen Group, der researcher Supply Chain Management – er der kommet 5 best practices frem i lagerstyring lige nu. 151 store udenlandske virksomheder, der er langt fremme på SCM, er blevet undersøgt for at se, hvordan de bedste virksomheder prioriterer.

De bedste 20% til SCM udmærker sig ved at:

  • Have en gennemsnitlig kundetilfredshed på 97%, hvor resten ligger på gennemsnitligt 84%
  • Have en Cash Conversion Cycle (hvor hurtigt varer omsættes) på under 30 dage, mens resten lå på gennemsnitlig 59 dage
  • Samlede logistik-omkostninger i procent af indtjeningen lå på 12%, hvor resten lå på 25%
  • Deres gennemsnitlige forecast-præcision på produktfamilie-niveau lå på 85%

Undersøgelsen er amerikansk, og anbefalingerne er også rettet til store udenlandske virksomheder.

Hvad med små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark? Kan vi lære noget, lade os inspirere – bør vi måske straks implementere anbefalingerne i virksomheden?

Prøv at se hvilke 5 best practices i lagerstyring, der hjælper store virksomheder med at opnå topresultater. Og se Per Steen Jensens kommentarer til brugbarheden i danske SMV’er.

5 best practices til lagerstyring:

  1. Vurdér leveringskæden begge veje igennem for at finde muligheder for at øge fortjenesten:

    Fokus på at vurdere den strategiske kapacitet i egen virksomhed og udpege områder, der skal fungere på en ny måde for at leve op til kravene. Samme øvelse gennemføres for leverandørerne i ens kæde.

  2. Tag hensyn til efterspørgselskravene fra starten. Opgaven visualiseres som “levér varen til kunden næste dag, uanset hvor i f.eks. Europa/Nordamerika, de bor – eller risikér at miste ordren”:

    Fokus på gennemsigtighed og forecast: De bedste virksomheder har en meget gennemsigtig proces, hvor alle – kunder, partnere, forhandlere, leverandører i alle led – tydeligt kan se, om en vare er tilgængelig og hvordan den sendes videre.
    Det er 67% mere sandsynligt, at de bedste virksomheder har denne gennemsigtighed, end de mindre dygtige.
    Det er 83% mere sandsynligt, at de bedste virksomheder bruger nøgletal for produkter/kunder til deres forecasts, og de er langt bedre til forecasts end deres konkurrenter.

  3. Gentænk og omdan din forsyningskæde, både for B2C og B2B, så den er designet til at opfylde behovene fra alle parter:

    Fokus på hvordan forsyningskæden skal fungere i fremtiden for bedst mulig at passe til kapaciteten og efterspørgselskravene, der allerede er identificeret. Kig på delleveringer, pluk, fragt, processer og flows. Kig på begrænsninger og stresspunkter i forhold til den hurtige leveringsproces.

  4. Kombinér efterspørgselsprocessen med integrerede systemer:

    Fokus på at linke alle interne og eksterne systemer for at forbedre logistikfunktionaliteten og at imødekommen sammensmeltningen af B2B og B2C- forretningerne på en profitabel måde. Alle punkter i forsyningskæden skal være repræsenteret i et helhedssystem. Også fokus på at kunne splitte/samle ordrer og styre hastigheden og omkostningerne i processen, så f.eks. flere underleverandører kan dellevere til enkelt ordrer, hvorefter den samles i transit – eller at underleverandører leverer direkte til kunden. Fokus på kundeoplevelsen, så slutkunden blot oplever en hurtig, smart og enkel købsproces med god kommunikation og et elegant interface, uagtet kompleksiteten i de processer, der ligger til grund for at oplevelsen lykkes.

  5. Vær forberedt på at forbedre hele tiden i fremtiden:

    Du skal hele tiden forbedre dig. Mål på alt, mål hver dag og over perioder. Kig på omkostninger, kundetilfredshed, hastighed i processerne og brug resultaterne til at videreudvikle dine processer og systemer.

Kilde: Aberdeen Groups rapport Answering the Call: 5 best Practice Steps for B2C and B2B Convergence

Brugbarheden i danske SMV’er:

Det siger Per Steen Jensen, om brugbarheden af de fem best practices i lagerstyring for danske SMV’er:

“Arbejder du med lagerstyring eller leder du en handelsvirksomhed, skal du vide, at lagerstyring nu er alfa og omega i forhold til at imødegå markedets største nye udfordring. Det er det bedste sted at sætte ind, hvis du vil øge bundlinjen. Og det er krævende nødvendigt at have styr på disciplinen, hvis du ønsker virksomhedens fremtidige overlevelse.

Selv en lille dansk virksomhed kan tage alle de 5 best practices til sig – det er en meget praktisk anvendelig oversigt. Kompleksitetsniveauet for hvert område vil nok være lavere i en lille virksomhed end i en stor, men det er helt klart en god måde at tænke på. Og gør det, for konkurrenceparametrene har ændret sig markant.

Største konkurrenceparameter? Hav varen på lager!

BTC- og BTB-markederne er fuldstændig vendt, også i Danmark. Det skal du erkende, uanset hvilken størrelse handelsvirksomhed, du er. Kunderne scanner aktivt nettet for at finde de varer, de vil have, søger produktinfo mv, og de handler på kryds og tværs af landegrænser og forretningsdefinitioner. Især utålmodigheden hos kunderne påvirker handelen. Selv om mange ser efter lave priser, er den største konkurrenceparameter at have varen på lager. Kunderne finder det salgssted, der kan levere varen med det samme – forhandler, outlet med bredt vareudvalg eller, stadigt hyppigere: direkte hos producenten. Med hård konkurrence på fragtmarkedet og meget lave fragtpriser, kan stort set alle tilbyde at levere fra dag til dag. Hvis de vil, og hvis de har lagerstyring der tillader det.

Måske tror du, at det tilmudrer samarbejdet mellem producent, distributør og forhandlere med fysiske og online butikker? Vi ser mere, at det skaber mulighed for nye markeder. Tag f.eks. ADAX, der designer og producerer lækre tasker, som forhandles i 11 europæiske lande. Dog ikke i Frankrig, og en fransk kvinde havde netop besluttet sig for, at det skulle være DEN taske og ingen andre. Så hun købte den direkte hos ADAX på deres egen webshop – alene på grund af tilgængeligheden. Det tager jo ikke brødet ud af munden på ADAX’ samarbejdspartnere, tværtimod åbner det op for et marked i et nyt land. Og måske kan eksisterende butikskæder endda byde ind på at etablere forhandlernetværket i Frankrig.

Tjek på lagerstyring lader dig erobre nye eksportmarkeder

Derfor er virksomhederne nødt til at anskue handelsrelationerne anderledes end før. Det er ved at være slut med at definere sig selv som enten BTB eller BTC. I fremtiden bliver man BTE – Business To Everyone.

Forvent, at din webshop lukker op for nye markeder. Sørg for at shoppen og de bagvedliggende systemer kan håndtere det med f.eks. evnen til at analysere kundeadfærd, trafik og produktforespørgsler, og pluk af mange små ordrer. Og brug absolut gerne disse 5 best practices til lagerstyring for at komme i gang.”

Vil du vide mere?

ADDvision er en af Danmarks mest erfarne Microsoft Dynamics partnere indenfor online lagerstyringsløsninger til Microsoft Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV, Dynamics C5 og XAL. Alle vores løsninger har de funktioner, du kan forvente af en moderne, avanceret og brugervenlig lagerstyringsløsning i én og samme løsning. Læs mere om vores lagerstyringsløsninger her.

Top
Per ADDvision - Komplette IT-løsninger
Skriv til os og vi vender tilbage til dig inden for kort tid.
Fjernsupport ADDvision - never give up!
Kontakt os og vil vil vende tilbage så hurtigt vi kan. Med venlig hilsen, ADDvison support team
Send
Send
Send