Modsætningernes år

Modsætningernes år

Trends og fokusområder for online lagerstyring og SCM trækker i vildt modstridende retninger – hvad kæmper små og mellemstore virksomheder med?

Vi har næsten lige taget hul på 2019, og der er mange kig i krystalkuglen på, hvad året bringer. Det ene mere visionært og fremtidsskuende end det andet.

Måske så fremtidsorienteret, at der er mere ”dagdrøm” end ”relevans” over det, når man som de fleste danske virksomheder har størrelsen ”mindre eller mellemstor”. For hvad er virkelighedens udfordringer for dem i dagligdagen i 2019? Her får du et ægte indblik i, hvad danske små og mellemstore virksomheder skal tage stilling til i det kommende år.

Udfordringerne er utroligt forskelligartede. De trækker i hver sin retning. Tilsyneladende har der aldrig været så mange udfordringer som i dag – og kampen står imellem de bløde værdier overfor hårde værdier og effektivitet. Det er et Modsætningernes år for langt de fleste. 

Og der er heller ikke noget sort/hvidt eller rigtigt/forkert over situationen. Som virksomhed må man vælge sin holdning – og prøve holde fat i den. Mens man samtidigt forsøger at være profitabel og effektiv.  

Trends 2019 CSR-orienterede kunder

UDFORDRING 1: CSR er noget så hot

Feel-good temaet, det helt store feel-good tema, er bæredygtighed, miljøbevidsthed og CSR (Corporate Social Responsibility). Kunderne spørger til og borer i detaljer, som om de kom med clipboard og kuglepen fra Arbejdsmiljøstyrelsen. Hvor meget styr på og viden om dine leverandører og din produktion har du? Kan kunden være sig selv bekendt, når de køber din vare? Er den produceret med omhyggeligt hensyn til forsvarlige forhold for arbejdsstyrken, med økologiske råvarer, med respekt for natur og dyr og miljø, med genbrugsmaterialer, med CO2 neutral transport … og er det sundt, nu vi alligevel er i gang?  

Her er vi slet ikke kommet ind på, hvor ualmindelig svært det er at definere præcis, hvornår man gør det rigtige. Hvad, hvis det er økologisk, men skal transporteres langt? Hvad, hvis produktionen på en ussel fabrik langt fra 3Fs værdier forhindrer folk i at sulte, og giver deres døtre skolegang? 

Og i øvrigt kalder vi det med vilje feel-good. Det lyder, som om vi ikke tager det så alvorligt. Det gør både vi og virksomhederne skam. Men vi konstaterer alligevel, at kunderne måske – på trods af deres ildhu – ikke selv er faste i troen.  

Trends-2019-Prisen-er-alt cropped

UDFORDRING 2: I 2019 handler det – stadig – om prisen på produktet

For vi vil så gerne være gode ved andre mennesker og alt liv på jorden og naturen. Bare vi ikke skal betale ekstra for det.

Trenden går helt klart i retning af, at vi selv som små virksomheder SKAL have en forsynings- og produktionskæde, vi kan forsvare overfor Greenpeace, hvis det skulle være. Det oplever vi også, at mange egentlig grundlæggende har lyst til, ikke mindst på baggrund af egne moralske værdier.

Udfordringen er blot, at prisen stadig er den endeligt afgørende parameter for kunderne.

Danske virksomheder er allerede ret dygtige til effektive processer og automatisering, men der er stor konkurrence fra en masse lande, der ikke er tilnærmelsesvis så langt med eller så interesserede i CSR, som vi er i Danmark. Og hvor medarbejderstyrken bliver behandlet dårligere og betalt mindre end danske medarbejdere. Deres pris for et sammenligneligt produkt er lav – og kunderne køber deres vare i stedet for den CSR-venlige. Stadigvæk, i hvert fald.

Og hvordan sikrer vi så omsætning og indtjening i tilstrækkeligt omfang til at holde CSR-fanen højt? Sender vi produktionen til 3. verdens lande og forsøger at gøre forholdene der lidt mere tålelige med arbejde og vækst? Producerer vi i Danmark hånd i hånd med fagforeningerne og forsøger at sænke prisen ved at drage fordel af indforstået kultur, automatisering og kunstig intelligens?

Trends 2019 lav tålmodighed

UDFORDRING 3: Tålmodighed er næsten ikke-eksisterende

Når dilemmaet med pris VS bæredygtighed er løst på en eller anden måde, kan vi straks tage fat på næste udfordring: kundernes efterhånden ikke-eksisterende tålmodighed.

Kunderne nethandler på livet løs, men forventer samme serviceniveau, som dengang vi lagde vores indkøb hos købmanden på hjørnet, og fik bragt dem hjem en times tid senere af butikkens flittige bud. De vil rent faktisk have levering helst samme dag, og senest i morgen. Og ellers er den næste butik med kvikkere levering blot et klik væk.

Det kræver naturligvis lynende hurtige medarbejdere på lageret og en vanvittig effektiv udbringningspartner … men fremfor alt, at de rigtige varer altid er på lager.

Op mod det står de samme kunder og rynker brynene, hvis de hører om overforbrug, og varer, der skal destrueres, fordi de alligevel ikke blev købt.

At forecaste, præcis hvad der skal være på lager, og hvordan kundernes købsmønstre er? For en lille eller mellemstor dansk virksomhed? Det kræver enorm viden, erfaring og mange data – og her kommer kunstig intelligens til sin ret. Heldigvis er det tilgængeligt og økonomisk overkommeligt for alle, selv om det ikke er så udbredt i danske virksomheder endnu.

Trends 2019 mgl lagermedarbejdere

UDFORDRING 4: Den kvalificerede medarbejder

Det, vi oftest hører vores kunder kæmpe med, er at få de velkvalificerede lager-medarbejdere til almindelige lønninger. Altså rigtigt faglærte folk. Det handler både om at rekruttere og om at fastholde de særligt dygtige medarbejdere.

Der var en gang, hvor John havde været på lageret i 15 år, og vidste ALT på rygraden efter de mange års erfaring i jobbet. Og selv om det var ved at være tid til pension, stod Mona heldigvis klar til at tage over, og vidste faktisk det samme. Virksomheden var glad og kunderne fik fantastisk service.

Men nu? De nye generationer hænger fast i fordomme – måske – og tror ikke, at lageret er et cool sted at arbejde. Eller i hvert fald ikke, at man kan få brug for sin studentereksamen der. De flytter også, skifter gerne job efter 2-3 år. Variation og selvudvikling er kodeordene. Det er ikke længere fedt at blive det samme sted i særlig lang tid.

I Danmark er en medarbejder endda også dyr. Set i forhold til i udlandet. Så hvorfor ikke bare flytte virksomhedens aktiviteter til lande, hvor mennesker er mere taknemmelige for at få noget at bestille? Rent bortset fra det lurende CSR-spøgelse, viser det sig, at de danske medarbejdere altså kan noget. Flere af vores kunder, der har valgt at outsource ud af Danmark, oplever, at der er for mange knuder i forhold til virksomhedskulturen, og arbejdskultur i det hele taget – og det har stor negativ indflydelse på den reelle effektivitet. For slet ikke at tale om, hvor meget, det går ud over miljøet.

Vælger man at løse dilemmaet ved at beholde funktionerne i Danmark, er vejen frem at automatisere mere og omfattende brug af kunstig intelligens. Dels kan en given medarbejder præstere langt mere for sin løn med de rigtige værktøjer, dels lagres virksomhedens samlede viden og historik i systemerne, så man bliver lidt mindre følsom over for medarbejderudfordringerne.

3D rendering of a robot child thinking about something. Bluish background.

UDFORDRING 5: Kunstig intelligens og automatisering VS manglende forandringsparathed og historiske data

Det, vi oftest hører vores kunder kæmpe med, er at få de velkvalificerede lager-medarbejdere til almindelige lønninger. Altså rigtigt faglærte folk. Det handler både om at rekruttere og om at fastholde de særligt dygtige medarbejdere.

Der var en gang, hvor John havde været på lageret i 15 år, og vidste ALT på rygraden efter de mange års erfaring i jobbet. Og selv om det var ved at være tid til pension, stod Mona heldigvis klar til at tage over, og vidste faktisk det samme. Virksomheden var glad og kunderne fik fantastisk service.

Men nu? De nye generationer hænger fast i fordomme – måske – og tror ikke, at lageret er et cool sted at arbejde. Eller i hvert fald ikke, at man kan få brug for sin studentereksamen der. De flytter også, skifter gerne job efter 2-3 år. Variation og selvudvikling er kodeordene. Det er ikke længere fedt at blive det samme sted i særlig lang tid.

Det var indtil flere dilemmaer og udfordringer, der har en positiv løsning, hvis man integrerer automatisering og kunstig intelligens asap i sin virksomhed. Så hvorfor er der ikke stormløb på de ydelser? Her kommer endnu en menneskelig faktor ind. Den manglende forandringsparathed.

For kunstig intelligens – det er noget med robotter, ikke? Og systemer, der udvikler sig ondskabsfuldt og eksponentielt, så maskinerne overtager verden og brutalt spiser alle lagermedarbejderne?

Jo. Det er helt rigtigt. Hvis du kiggede på verden gennem en science fiction-forfatters øjne for 50 år siden.

Virkeligheden er langt mere jordnær. Vidste du fx, at der i dag er ret omfattende kunstig intelligens indbygget i en helt almindelig standard NAV-løsning? Altså til helt almindelige penge?

Der kan du få præcise prognoser for, hvad virksomheden skal have på lager, hvornår du skal bestille varerne, hvordan og hvornår dit varesalg forekommer og på hvilke varenumre, betalingsmønstre hos dine kunder (plejer de fx at betale på dag 20, selvom de har frist til dag 30?). Det er ikke farligt og det hedder machine learning.

Men som alle større paradigmeskift er både ledere og medarbejdere tilbageholdende, skeptiske og stædige. Det er jo nyt.

Medarbejder: Fra vidensbank til beslutningstager

For i gamle dage var det personer, der havde viden. Nøglemedarbejderne, som man ikke ville være foruden. I dag bliver viden overført fra medarbejderne og bygget ind i systemerne som data, processer og workflows. Maskinerne er meget hurtigere end mennesker til at behandle og vurdere store mængder data og komme med prognoser. Derfor kan man straks træffe de korrekte valg om de vigtige beslutninger, der ses på bundlinjen. Og når flere funktioner er kortlagte, automatiserede og overvågede, tager det kortere tid både at udføre opgaverne og at lære nye medarbejdere op.

Lad os nu bare antage, at både ansatte og ledere smider stædigheden væk, og indser, at der stadig er masser at lave for medarbejderne. Fordi der – i takt med, at visse opgaver nu løses med god støtte af kunstig intelligens, maskiner og systemer – opstår andre funktioner, som kræver den menneskelige hjernes særlige evner.

Det næste, der så bremser planerne for den forandringsvillige virksomhed, er problemet med dataene. Historikken, der helst skal gå minimum 6 måneder tilbage, før man får brugbare prognoser fra de lærende maskiner. Pludselig opdager man, at virksomheden har gjort for lidt ud af at hive statistikker og historiske data med over fra de gamle systemer. Pludselig opdager man, at der er guld i de gamle data.

Der er heldigvis mange måder at fremskaffe og overføre data på. Uanset hvad, jo før man kommer i gang, jo hurtigere får man de brugbare prognoser. Og automatiseringen er ikke så dataafhængig som den kunstige intelligens … der er trods alt lys forude.

 

Det er de 5 SCM-områder, hvor vi ser, at små og mellemstore virksomheder fokuserer deres tid. Der er rigeligt at tage fat på, og der er også en del løsningsmuligheder. Det vigtigste? Det er at virksomheden træffer sit valg om værdier og holdninger. Så skal teknologien nok støtte planen. 

Top
Per ADDvision - Komplette IT-løsninger
Skriv til os og vi vender tilbage til dig inden for kort tid.
Fjernsupport ADDvision - never give up!
Kontakt os og vil vil vende tilbage så hurtigt vi kan. Med venlig hilsen, ADDvison support team
Send
Send
Send