NHH
NHH er langt foran konkurrenterne med en virksomhedsspecifik Microsoft Dynamics C5-løsning – skræddersyet af ADDvision
NHH, en af Danmarks mest solide mellemstore byggevirksomheder, har igennem 100 år haft fokus på at holde sig i front med faglighed og teknologiske muligheder. Håndværksmæssig kvalitet er en selvfølge, hvilket de langvarige kunderelationer kan dokumentere. Da turen kom til at strømline byggeprojekternes økonomistyring og effektivitet, vendte NHH sig til ADDvision.
Marianne H. Rysgaard, adm. direktør i NHH, fortæller:
“Vi tog fat i ADDvision, da vi havde brug for at komme videre med vores Microsoft Dynamics C5-system. Det var standard økonomisystemet, vi havde, og vi ville nu have knyttet forskellige moduler ind i systemet, og have alt til at snakke sammen med mulighed for at fakturere internt og eksternt. Vi ville sikre, at vores medarbejdere og byggeledere kunne indrapportere alt direkte på web.
Også oprettelse af nye projekter skulle foregå så enkelt som muligt. Integration af f.eks. kreditorfakturaer, løn og projekt i den nye økonomistyring sikrer, at alle omkostninger er placeret på de rigtige projekter hurtigst muligt og at de relevante sociale omkostninger tilføres. Opfølgningen er også en del af løsningen, så det kontrolleres, at alle signer af på information og projekter. Vigtigst – al information skulle være umiddelbart tilgængeligt, så der hurtigt kan træffes de rigtige beslutninger på byggepladserne.
Samtidigt var det vigtigt for os, at der blev pillet så lidt som muligt i standard Microsoft Dynamics C5-løsningen. Aftrykket skulle være så beskedent, at vores omkostninger stadig er overskuelige, hvis vi eventuelt skal opgradere til en ny version.
Fra bogføring til controlling giver finger på pulsen
Alt det løste ADDVision for os – de har været inde over alt, rådgivet, udviklet og eksekveret. Hele vores økonomistyring er blevet elektronisk. Den manuelle håndtering er fuldstændigt væk, og vi er gået fra bogføring til utrolig effektiv controlling, der bringer os langt frem foran konkurrenter og kolleger i branchen.
Det betyder, at systemet er blevet et rigtigt godt redskab for vores byggeledere. Det er meget overskueligt at få et hurtigt og korrekt øjebliksbillede af projektet og det tilhørende regnskab. Vores byggeledere håndterer meget store byggesager og de SKAL hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til øjeblikkets beslutninger. Det har de nu – uhyre enkelt og hurtigt.
De lytter og løser opgaven
Samarbejdet med ADDvision har været præget af stor faglighed. De er meget løsningsorienterede. Projektet hér har haft et væld af både muligheder og komplikationsfaktorer, og ADDvision har gjort ALT for, at det egentligt kunne lykkes. De er meget lyttende, sætter sig grundigt ind i vores virksomheds behov og har løst opgaven i videst muligt omfang.
Jeg har været imponeret over, hvor meget man kan ønske sig og så faktisk få. ADDvision ser flere muligheder end begrænsninger.”
Det fik NHH
- Medarbejdere og byggeledere indrapporterer timer, sygdom mv direkte fra web til C5 lønmodulet
- Oprettelse af nye projekter direkte på web.
- Integrerede kreditorfakturaer igennem XML (OIUBL og OIOXML).
- Integration mellem løn og projekt, så omkostninger, også sociale, placeres korrekt på projekter.
- Opfølgning – sikring af indrapportering og klarmeldinger
- Oplysning om eksisterende projekter direkte på web.
- Mindst muligt aftryk i eksisterende standard C5.
- Rådgivning & Support i hverdagen
Om NHH
NHH er grundlagt som tømrer- og snedkerfirma i 1909 af Niels Herman Hansen og har løbende udviklet sig og udvidet forretningen med efterspurgte fagområder og teknologier. I dag er NHH en mellemstor dansk entreprenør med langvarige kunderelationer baseret på gensidig tillid. Derfor står firmaet som én af de få entreprenørvirksomheder stadig stærkt efter 100 år i branchen – og tilmed med 4. generation i spidsen.
Læs mere om NHH her