Triplan International A/S vælger ADDvision som WMS samarbejdspartner
Skillevægssystemer og rågipsprodukter fra Triplan til hele verden med online WMS løsning.
Triplan International, der designer, producerer og sælger skillevægssystemer og rågipsprodukter til mere end 40 lande – og på verdensplan har leveret over 15 millioner m2 Triplan-vægge – har valgt ADDvision Barcode som deres fremtidige WMS løsning.
Triplan blev grundlagt i 1946 og har stadig produktion på dansk grund, med 7.000 m2 administration, produktion og lager beliggende i Ishøj.
Batchstyring helt ned på råvareniveau med ADDvision Barcode online lagerstyringsløsningen
Løsningen skal effektivisere og optimere arbejdsprocesserne på lageret og i produktionen. Det vil sige alt lige fra indkøb, varemodtagelse og pluk til produktionsordre og salg, samt til forsendelse af Triplan Systemvægge.
I valget af leverandør, har det været af afgørende betydning for Triplan, at ADDvision’s Barcode online lagerstyringsløsning kan håndtere batchstyring helt ned på råvareniveau, da Triplans produkter er underlagt strenge lovkrav i forbindelse med bl.a. statik, lydreduktion og brandsikkerhed.
“Triplan er international kendt for sit flotte design og høje kvalitet af skillevægge – og blandt kunderne verden over finder man prominente navne som f.eks. Novo Nordisk, Maersk-Sealand, DR TV, Nissan Dubai og Fujisawa i Madrid. Vi er derfor meget stolte over, at valget som WMS-samarbejdspartner faldt på os, og vi glæder os meget til at være med til at styrke Triplan’s logistik i årene fremover,” udtaler CEO & Partner Per Steen Jensen.
Vi har også en online wms løsning, der matcher din virksomheds behov
ADDvision er en af Danmarks mest erfarne Microsoft Dynamics partnere indenfor online lagerstyringsløsninger til Microsoft Dynamics 365 Business Central, NAV C5 og XAL. Alle vores løsninger har de funktioner, du kan forvente af en moderne, avanceret og brugervenlig lagerstyringsløsning i én og samme løsning.
Det fik Triplan International
- ADDvision Barcode Online lagerstyringsløsning (WMS)
- Batchstyring på råvareniveau
- Rådgivning og support i hverdagen
Om Triplan International
- Grundlagt i 1946
- designer, producerer og sælger gips- og glasvægge
- Har leveret mere end 15 millioner m2 Triplan-vægge
- Eksport til kunder i over 40 lande
- Produktion i Danmark
Læs mere om Triplan International her