Iron Fortress

Iron Fortress

Iron Fortress – Stridsøkser, ringbrynjer, kranier … og gule post-its

Iron Fortress er en af verdens mest interessante producenter af LARP-udstyr – og en dansk virksomhed, der både udvikler, producerer, sælger og distribuerer udstyr til Live Action Role Playing over hele verden. I et design, der er karakteriseret ved høj funktionalitet, kreativitet og sikkerhed.

Med lageret fyldt af to-hånds sværd, tryllestave, kastevåben, brystharnisk og rustninger, snigmorderhjelme og korsetter – der skar de gule post-its på hylderne rigtigt meget i øjnene. Indtil ADDvision og BB Data trådte ind på scenen.

Jais Lindquist, Warehouse Manager hos Iron Fortress, fortæller:
“Vi var godt klar over, at det ikke helt var i tråd med, hvordan virksomheden fungerer på de andre områder. Man tænkte ikke straks funktionalitet og sikkerhed, i hvert fald. Lageret fungerede med gammeldags pluksedler, alle produkter var placeret i nummerorden og vi brugte meget fine gule post-its som lokationsnumre. Tapet ekstra godt fast, når de faldt ned. Selv om vi er flittige og derfor effektive, var vi mere end klar til at opgradere til noget mere fremtidsorienteret.

ADDvision og BB Data var ikke billigst. Til gengæld var de bedst. Vi havde faktisk oprindeligt valgt et andet firma, der bare ikke overholdt deadlines. Man er tit fristet af ”et godt tilbud”, men man risikerer hurtigt at tabe både tid og penge, hvis løsningen ikke virker og aftalerne ikke holdes og alting er forsinket. Det var vores læring, så vi kontaktede ADDvision og BB Data igen – fordi de kunne tilbyde os netop den løsning, vi havde brug for – og fik en aftale i hus med dem.

Fra post-its og hukommelse til håndscanner og automatisering

Løsningen var enkel og effektiv. ADDvision stod for systemet, processer og integrationen til C5 og BB Data leverede hardware og access points. Iron Fortress’ pluksedler blev udskiftede med håndscannere og lageret fik stregkoder og access points. I stedet for at memorere tusindvis af placeringer, har medarbejderen nu pluklisten direkte i scanneren … som for resten også viser den hurtigste rute rundt til de forskellige produkter. Efterhånden som varerne bliver samlet til ordrerne, opdateres C5-systemet automatisk. Det er helt præcist, og endnu en opgave, som medarbejderne trygt kan overlade til systemet. Det frigør tid til at videreudvikle, hvordan lageret bedst kan håndtere og bidrage til den gode kundeoplevelse.

Er det “such a big deal” at få håndscannere? JA! Vi er 50% hurtigere.

Hvis den eneste synlige forandring er, at man nu ser medarbejderne have en håndscanner, når de går rundt og plukker … så kan man måske tænke ”nå ja?”. Men det er faktisk en mindre revolution. Prøv at læse, hvad Jais fortæller om, hvordan et lager fungerer.
”De håndscannere giver os meget mere effektivitet på lageret. Før var vi 3 mand – nu klarer 2 mand opgaven, samtidigt med at vi har overskud og tid til at tage os af en del andre nye opgaver … som vi ikke kunne nå før. Det er den korte forretningsmæssige version af historien, jeg giver gerne et par eksempler på før og efter håndscanneren. Først og fremmest skal man måske have et hurtigt indblik i, hvordan et lager fungerer i hverdagen.

Container – 800 kasser – varetjek – placering på lageret

Når varerne ankommer, er det tit i en container. I sådan en container kan der nemt være 600-800 kasser. Før stod vi med en A4-seddel med varenumrene på, fandt frem til en kasse med samme varenummer, åbnede for at tjekke, at indholdet matchede varenummeret, satte et sort kryds på pakken, så vi vidste, at den var tjekket … og skrev varenummeret med store bogstaver uden på kassen. Det tog en halv til en hel dag at kontrollere sådan en container. Og bagefter skal systemet så opdateres, én for én. Med håndscanneren kan vi automatisk tjekke og registrere, mens vi tager kasserne ud af containerne og kører dem på plads.

Hvordan finder man egentlig en vare på et lager med 50.000 forskellige produkter i papkasser?

Før skrev vi manuelt på kasserne. Der ligger flere kasser på hver placering. Skulle vi plukke noget, der lå på en af de høje placeringer, så måtte vi ofte kigge på mange kasser for at finde den, der indeholdt det rigtige.
Vi kunne heller ikke se, hvad der var ankommet hvornår. Så selv om vi kunne huske sådan ca., hvor de rigtige varenumre var placerede, kunne vi ikke være helt sikre på, at der ikke lå en anden kasse et sted, der faktisk var ankommet tidligere – og derfor skulle bruges først. I enkelte brancher er det måske ligegyldigt, hvad der bliver sendt til kunderne, men vi har varer af metal, der kan ruste, og af læder, der kan mugne. Desuden kan nye varer have en lille designmæssig forandring, der adskiller dem fra tidligere produkter. Det er aldrig ligegyldigt, hvilken alder varen har på lageret. ”

Logik og hverdag clasher

Man vil som regel gruppere varerne logisk, samme typer af varer i samme område, og fortløbende varenumre. Og lagermedarbejdere er da ret godt til at huske, hvor de forskellige produkter opholder sig, selv om lageret er så stort som vores med masser af gange i flere bygninger. Men – hvad gør du, når en producent introducerer en ny farve eller størrelse? Du har trøjen i hvid, sandfarvet og sort … nu kommer der også en blå og en grøn variant? Hvor skal de placeres på et pænt fyldt lager? Hvis du ser på billederne, så skubber man altså ikke bare de andre varer sammen. Ligegyldigt hvor fornuftig du er, og hvor praktisk du udnytter din lagerplads … så opstår denne situation. Hvis det drives på gammeldags manér.

Derfor er håndscanneren en revolution, der mærkes på bundlinjen

Så forestil dig nu, at kuglepen og nussede papirer bliver udskiftet med en assistent, der husker alt og sender oplysningerne videre til virksomhedens hjerne. At du automatisk får fat i de ældste varer først. At du kan placere nyindkomne varer på den første ledige plads, i stedet for at spekulere over, hvordan du får plads i nærheden af lignende varer. At du får en rute af håndscanneren, så du kommer hurtigst muligt rundt, når du samler varer til en ordre. Det er muligt, at du ikke kan spotte den store forandring, bortset fra at du kan se håndscanneren. Men jeg lover dig for, at bundlinjen straks ser det. At kunderne mærker det. Og at vi har så meget mere tid til rådighed, at vi hele tiden kan forbedre effektivitet og kundeservice. Med ”bare en håndscanner”.

UG til samarbejdet

”Vi er utroligt tilfredse med samarbejdet med ADDvision og BB Data. Udover, at vi har fået en løsning, der dagligt gør en stor forskel for os, så har vi 2 partnere, der er klar med det samme, når vi har spørgsmål. De er simpelthen utroligt hjælpsomme, og vi vurderer dem til UG med kryds og slange,” afslutter Jais Lindquist.

Det fik Iron Fortress:

  • ADDvision Barcode Online lagerstyringsløsning (WMS)
  • Integration til C5
  • Stregkodescannere
  • Access points
  • Rådgivning og support i hverdagen

Hent case story som PDF

Vores samarbejdspartnere

ADDvision har et stort netværk af samarbejdspartnere – og BB Data er vores dygtige samarbejdspartner med hardware til stregkodeløsninger med håndscannere og access points, hvor ADDvision står for software og implementering. Som kunde oplever du os og vores samarbejdspartnere som én venlig ekspert-enhed, der har til formål at give dig den bedste løsning.

Zombieløbet: Få motivationen til at løbe for livet!

Iron Fortress-medarbejdere har ikke bare et job – de lever og ånder virksomhedens livsstil. Så hvert efterår arrangerer de Zombieløbet, hvor du kan blive jagtet af utroligt autentiske zombier på 5 eller 10 km i udfordrende Vallensbæk Mose. Læs mere her!

Leje og lease IT. Bedre likviditet

Leje og lease IT. Bedre likviditet

Det er efterhånden velkendt, at det er muligt at leje og lease licenser og driften af det.  Hos ADDvision er det også muligt at leje og lease alt jeres IT-udstyr. Leje og leasing af IT-udstyr til virksomheder har mange fordele, hvoraf den mest oplagte er besparelsen. Du slipper nemlig for at betale en stor sum penge på én gang, idet du ved leje og lease betaler løbende. Ligeledes slipper du også for selv at stå for opsætningen, samt spekulere på garanti og support – det sørger vi for. Læs mere om leje af hardware i denne artikel.

Har du et større IT-projekt og ønsker du ikke at binde en stor driftskapital på en gang, er finansiel leasing et godt alternativ. Det betyder, at virksomheden ikke behøver betale hele beløbet til udstyr på én gang. I stedet kan pengene investeres i noget, der giver et afkast her og nu. Desuden har de fleste IT-produkter stadig en værdi efter aftalens udløb, men de kan afskrives allerede ved anskaffelsen.

Lease et IT-projekt

Et nødvendigt IT-projekt, der styrker din kerneforretning, kan trække stort på virksomhedens likviditet.

Derfor kan du lease hele dit IT-projekt, både software, hardware, rådgivning, kravanalyse, konsulenttimer og medarbejderuddannelse, når ADDvision er din IT-partner. Vi samarbejder med Nordea Finans, så vi kan tilbyde dig en individuel leasingløsning, der passer godt til din virksomheds økonomi, og hjælper jer med at realisere jeres langsigtede teknologiske behov.

IT-Leasing fordele:

  • Leasingbetalingen begynder først, når vores implementering hos dig er gennemført
  • Ved udløbet af leasingperioden ejer din virksomhed udstyret, når restværdien er betalt
  • Konkurrencedygtige finansieringspriser
  • Bedre likviditet, mens du driver din virksomhed med moderne teknologiske løsninger, der styrker jeres vækst

Eksempler på projekter, du kan lave leasingaftale på:

Lease dit IT-projekt hos ADDvision

Lyder det som et rigtigt valg for din virksomhed? Så kontakt os, og lad os give dig en gratis of uforpligtende vurdering af jeres behov og et budget for den månedlige ydelse. Det gør du ved at give os et ring på 44 53 03 33 eller skrive en mail til Senior IT-arkitekt Frederik Pedersen på fp@addvision.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig.

Hvis du har spørgsmål eller får brug for hjælp, skal du bare ringe til vores IT-team på tlf. 20914654 eller sende en e-mail til support@addvision.dk

Ældre IT-udstyr

Brug for ny hardware? Lej din hardware. Overlad ansvaret til ADDvision

Hvem har lyst til tunge udgifter til IT-udstyr? Og opgaven med at holde det i topform? Opgraderinger, opskaleringer og nedskaleringer? Nej, vel? Derfor skal du overveje at leje din hardware direkte hos ADDvision. Hos os kan du leje alle former for IT-udstyr, der er en del af dit setup:

  • Pc’er
  • Bærbare
  • Tablets
  • Skærme
  • Printere
  • Servere & netværksudstyr

Du betaler en månedlig ydelse. Vi klarer alt andet.

Vi håndterer naturligvis opsætningen, så alt bare kører, når du tager det i brug. Vi har også styr på garantierne og varetager løbende service, support og eventuelle reparationer. Indledende hjælper vi med at give dig et overblik over dit behov og de forskellige muligheder for at opfylde det. Resultatet er, at du får netop det IT-setup, du har brug for. Og ændrer det sig pludseligt, er du ikke bundet.

Har du brug for mere? Eller mindre.
Hos os går det smidigt.
Vi justerer blot den månedlige pris.

Behovet for hardware kan hurtigt ændre sig. Både i opadgående og nedadgående retning. Så er det rart ikke at være begrænset og tynget af tidligere store investeringer. Hos ADDvision har sådan en situation en nem løsning. Du kan nemlig måned for måned ændre dine hardwarebehov … og skrue op og ned for de månedlige omkostninger.

Lejer du din hardware, kan du også let holde dig i front med de nye teknologier. Måske vil du op i ydeevne, måske kræver din nye software et moderne hardware-setup. Gør det. For du kan følge med uden en stor investering.

Beslutter du dig for at holde op med at leje, kan du vælge at returnere udstyret eller overtage udstyret til markedspris efter endt lejeperiode.

Uanset dine ønsker til hardware, kan det lade sig gøre hos ADDvision … og kræver blot en justering af den månedlige pris. Vi giver dig fleksibiliteten – uden risikoen.

Rådgivning, overblik og fleksibilitet

Det kan være svært nok selv at danne sig et komplet overblik over virksomhedens IT-behov nu og her … og næsten umuligt at forudsige fremtiden. Når du har ADDvision med på sidelinjen, derimod, har du samtidigt adgang til vores ekspertise, forretningsforståelse og IT-rådgivning på ledelsesniveau. Vi kan faktisk det hele, når det gælder IT og optimeringen af din forretning – så vi har også styr på sammenhængene med og integration til resten af din IT. Derfor giver vi dig overblikket, hjælper dig med at ramme den bedste løsning nu og her, og foreslår muligheder for fremtiden. Naturligvis får du også et budget på den månedlige pris, så du bevarer roen i din virksomheds økonomi.

Hvad koster hardware over tid?

Afskrivninger. Vedligeholdelse. Reparationer. Tidsforbrug. Support. Vil du gerne kalkulere det korrekt ind i dit regnskab – eller vil du hellere spare den tid, fordi du får en fast og rimelig månedlig ydelse, som er nem at budgettere med? Vi synes valget er nemt. Det er derfor, vi tilbyder dig at leje din hardware hos ADDvision.

Lej din nye hardware hos ADDvision

Lyder det som et rigtigt valg for din virksomhed? Så kontakt os, og lad os give dig en gratis og uforpligtende vurdering af jeres behov og et budget for den månedlige ydelse. Det gør du ved at give os et ring på 44 53 03 33 eller skrive en mail til Senior IT-arkitekt Frederik Pedersen på fp@addvision.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig.

Hvis du har spørgsmål eller får brug for hjælp, skal du bare ringe til vores IT-team på tlf. 20914654 eller sende en e-mail til support@addvision.dk

Top
Per ADDvision - Komplette IT-løsninger
Skriv til os og vi vender tilbage til dig inden for kort tid.
Fjernsupport ADDvision - never give up!
Kontakt os og vil vil vende tilbage så hurtigt vi kan. Med venlig hilsen, ADDvison support team
Send
Send
Send